Kom til liberalt grundlovsmøde i Hillerød

Igen i år afholder Liberal Alliance Nordsjælland Grundlovsmøde på
græsplænen Posen i Hillerød – med smuk udsigt til Frederiksborg Slot,
barokhaven og den maleriske slotssø. Hovedtaler bliver denne gang
Formand for folketingsgruppen og Politisk ordfører Simon Emil
Ammitzbøll.

Pladsen åbnes kl. 12, hvor det vil være muligt at købe kolde øl og
vand, og at slappe af i det, forhåbentligt, gode vejr. Stedet er
velegnet til picnickurv, bløde tæpper og dansk sommerstemning. Selve
arrangementet starter kl. 13 med tale ved Simon Emil, og de næste par
timer vil der være fællessang og taler af bl.a. Folketingsmedlem
May-Britt Kattrup og medlem af byrådet i Hillerød Jonathan Nielsen.

Vi håber at se så mange som muligt af vores lokale medlemmer til
arrangementet, som finder sted: søndag 5. juni på Posen, Slotsgade 40,
3400 Hillerød. Der er parkeringsmulighed lige op til plænen.

Se yderligere information og detaljeret program her